Æbelø som er beliggende nordøst for Bogense ca. 5 km. Fra kysten er  et fiskeparadis for de få, som trodser den lange vej til øen og som altid belønnes med enestående natur og gode chancer for fisk i kurven.

Der er altid blevet fisket på Æbelø, og i oldtiden, det er der beviser på, men det egentlige fiskeri kom rigtig i gang i midten af 80´erne, hvor de kendte fynske lystfiskere  Erik Kyrping fra Go fishing i Odense og Axel Thomsen fra Nordfyn, fik gang i UL fiskeriet, som er fiskeri med ultralet grej agn så små som blink på 6 til 12 gr. Og ombyggede fluestænger som kunne kaste med de små blink. Sagen er nemlig at det gav mange fisk og megen omtale. Der er nemlig store områder med lavt vand , hvor havørreden kommer ind i foråret og om natten i sommerhalv året. Nu er det ikke sådan, at alt andet grej ikke kan bruges, fluestangen er et godt våben på Æbelø, hvor der næsten altid kan findes læ, og almindeligt spinde fiskeri  kan bruges overalt, da der er masser af dybt vand. I begyndelsen af 90´erne, hvor jeg selv fiskede en del på Æbelø, var der frit fiskeri øen rundt. I dag er den nordlige del af øen totalt fredet Det var dengang man på øen havde en kugleskør bestyrer / skovfoged, som jagtede enhver lystfisker, som prøvede at krydse øen. Det foregik afte ved at han jagtede en på en 4 hjulet motorcykel. Der gik vist nok sport i at krydse øen , og hvis man da ikke støtte ind i bestyreren, så stod man måske ansigt til ansigt med et af øens store muflonfår. Det var også sådan at naturfolk og andre gæster til øen kunne køre med morgen og aften, men stod der en stakkels lystfisker, så var der med garanti ikke plads, og på vadevejen er mange blevet presset af den store traktor.

I det følgende vi jeg beskrive der turen derover. Herunder lidt om, hvad der er godt at have med, da bilen jo ikke er lige ved hånden.

Jf. kortet (se længere nede), så starter turen ved Jersore eller nærmere, hvor ebbevejen begynder. Der er mulighed for parkere lige ved ebbevejen, men husk at der er noget der hedder høj og lavvande, bilen har ikke godt af saltvand.

Da man skal over på ebbevejen er der begrænsninger ved høj vandstand, som følge af kraftig norden vind, springflod (højvande). Det er altid bedst at komme over og hjem igen i lavvande. Ved højvande kan vandet godt nå en til knæene, så det kræver et par waders og lidt fysik. En rygsæk er ikke at foragte, den er nemlig det eneste rigtige at have med. Jeg kan i flæng nævne: fiskegrej, mad, masser af drikkelse (der er ikke drikkevand på øen), skiftetøj, hvis man ryger i baljen, kondisko når man skal over æbeløholm og brådet, waders er nemlig både varme og tunge at have på, et kompas og en lygte (det kan jo blive tåget eller mørket kan overraske en)

En lille pose med lidt førstehjælpsgrej er også god at have med, da der er langt til lægen og endelig, hvis du har en mobiltelefon, så tag den med.

Ebbevejen er ca. 1200 m. lang, hvorefter man når til Æbeløholm, hvor man med fordel kan skifte til kondisko. De fleste gange kan man komme tørskoet over Brådet, så en gåtur på 3 km. Turen over alt efter vandstand tager 1 time til 1½.

De fleste slår lejr, når man er på selve øen. Gode steder er markeret på kortet, som I vil få udleveret på turen.

I det tidlige forår er den sydlige del af øen yngleplads for måger og terner, og da rådes man til at gå langs med strandkanten, da de gerne angriber en hvis man vader igennem deres koloni.

Her følger nogle beskrivelser på fiskepladserne, hvor jeg selv har fanget fisk eller andre af mine fiskevenner har, men uanset kan der fanges fisk overalt ved øen.

Plads 1: På den østlige side af Brådet er der fanget mange fisk især om foråret, når det lidt lave vand bliver varmet op, men og så den vestlige del længst oppe mod Æbelø er godt med en del store fisk. Vestsiden er mere stenet end østsiden.

Plads 2: Her er igen et område med forholdsvis lavt vand, og her kan man opleve kanon fiskeri, når børsteormene sværmer. I 1992 var vi seks man på Æbelø, og efter en formiddag uden fisk sad vi på nævnte plads og spiste vores frokost, da en fisk bryder overfladen. Lynhurtigt var der en af os der fik fat i stangen og ned til vandet gik det, og to minutter efter var der bid. Det blev begyndelsen til en eftermiddag jeg sent vil glemme. Flere fisk bryder her efter overfladen, og det kan nok være at madpakker og andet godt blev pakket væk. I løbet af et par timer kom 24 pæne ørreder på land mellem målet og 50 cm. plus lige så mange undermålere og tabte fisk. Andre gange kan området være totalt dødt, men det er altid en god ide at affiske området, hvis solen står på, og der er let vind.

Plads 3:Stykket fra lejrplads til Tjørnehule kan med fordel fiskes, da der er store sten ude i vandet. Tjørnehule er et rev, der tit holder fisk også en forårsdag 1994, hvor jeg stod sammen med et nyt medlem af fiskeklubben.

Det var kun anden gang han var på kysten. Han kom hjem med en fisk på 8,6 kg. fra stedet. Han herefter med på samtlige ture – forståeligt nok.

Plads 4: Mellem Thjørnehule og Østerhoved spids er der mange små rev, som tit holder fisk. Selve Østerhoved er et godt fluefiskerterræn med mange store sten, men pas på der er mange strømhuller. Terrænet kan gå fra en meter til to meter.

Plads 5: Fyret ved øens nordvestlige ende er et stort rev med store sten og ligner meget Østerhoved. Husk at hele den nordlige del er fredet.

Plads 6: Syd for fyret ligger en stor sten kaldet ørredstenen. Hvis der ikke allerede står en fisker, så området af og giv dig tid. Jeg har set en gå fra stedet og en ny komme til, og efter få last var der fisk. I sommerhalvåret er der næsten altid en standfisk.

Plads 7: Ved den gamle havn er der lidt høftemole, og til tider kan der være godt med fisk. Stenet bund og bedst i pålandsvind. Torsk er der også blevet fanget i efteråret her.

Plads 8: Rigtig godt stykke med stenet bund. Lige som Brådet kan man støde på ret store fisk i bugten mellem de to små rev.

Hvis artiklen her har givet nogen lyst til en tur til den nordfynske perle er jeg gerne ham der tager med.

Knæk og bræk.