{"id":91,"date":"2016-02-04T10:50:01","date_gmt":"2016-02-04T10:50:01","guid":{"rendered":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/?page_id=91"},"modified":"2016-02-17T19:08:17","modified_gmt":"2016-02-17T18:08:17","slug":"gaar-i-fisk","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/?page_id=91","title":{"rendered":"G\u00e5r i fisk"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/attachments\/Image\/Billeder_sider\/Nils.jpg\" alt=\"Det er ikke altid det hele g\u00e5r i fisk for Nils\" \/><\/p>\n<p>Inden i l\u00e6ser videre skal i vide at dette ikke er en virkelig historie, men at historien er baseret p\u00e5 virkelige h\u00e6ndelser &#8211; selv oplevet &#8211; h\u00f8rt fra andre &#8211; h\u00f8rt om andre &#8211; og at disse sm\u00e5historier, oplevelser og anekdoter s\u00e5 er sat sammen til denne historie.<\/p>\n<p>S\u00e5 n\u00e6rmede den store for\u00e5rskonkurrence sig endelig og jeg m\u00e5tte endelig huske at f\u00e5 k\u00f8bt deltagerkort. Nu havde jeg jo h\u00f8rt om alle de tilf\u00e6lde, hvor man fanger rigtig mange flotte fisk og s\u00e5 kun kan f\u00e5 en pr\u00e6mie i hver kategori, s\u00e5 en helgardering med hele tre deltagerkort m\u00e5tte der selvf\u00f8lgelig til. Dette fortalte jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 Bjarne ved SIKA da jeg l\u00f8ste deltagerkortene. Han afstod venligt fra kommentarer, men p\u00e5 hans lidt sk\u00e6ve smil kunne jeg da godt se hvad han t\u00e6nkte! Men nej &#8211; lad de andre om at v\u00e6re pessimister.<\/p>\n<p>Onsdag i klubben gik snakken h\u00f8jt om hvor, hvordan og hvad der skulle fanges her fredag, l\u00f8rdag og s\u00f8ndag. Jeg lod bare de andre snakke og planl\u00e6gge, for jeg vidste selvf\u00f8lgelig hvad jeg ville &#8211; Op til Konge\u00e5en og fange mindst to b\u00e6k\u00f8rreder og en regnbue\u00f8rred, derefter ud til \u00f8stkysten og fange nogle af de store silde\u00e6dere af hav\u00f8rreder som HP havde set ved P\u00f8ls Rev og til slut ud til Kegn\u00e6s F\u00e6rge for at fange et par gode torsk.<\/p>\n<p>Torsdag aften blev alt grejet kontrolleret i alle ender og kanter, fluestang, to spindest\u00e6nger, reservehjul og s\u00e5 hele arsenalet af spindere, woblere, fluer og blink. Jeg skulle tidligt af sted, s\u00e5 tidligt i seng for at v\u00e6re vel udhvilet og frisk n\u00e6ste morgen. Men det var sv\u00e6rt at falde i s\u00f8vn, s\u00e5 t\u00e6ndt som jeg nu engang var. Klokken 3 morgen v\u00e5gnede jeg i panik og r\u00e5bte til min kone: \u201dHelle! Helle! Der er en regnbue\u00f8rred under sengen!\u201d. Hun fik hurtigt fortalt mig, at jeg nok ikke var helt rigtig i hovedet og nok havde dr\u00f8mt lidt for livagtigt.<\/p>\n<p>N\u00e5, men morgen blev det da omsider og jeg sprang kvikt som et ni\u00e5rigt dampbarn ud i bilen, k\u00f8rte op til m\u00f8destedet ved Henrik H. hvor Jan Henrik og jeg havde aftalt at m\u00f8des. For denne f\u00f8rste konkurrencedag skulle bruges ved Konge\u00e5en og vi havde aftalt at k\u00f8re sammen derop. Vi skulle af sted i god tid for at v\u00e6re p\u00e5 pletten klokken 06.00 n\u00e5r bageren Foldingbro \u00e5bnede. Det var vi ogs\u00e5 &#8211; klokken 10 minutter i seks stod vi ved d\u00f8ren ind til bageren og l\u00e6ste \u00e5bningstiderne. Mandag til fredag 07.00 til 20.00 !!! \u00c9n times v\u00e6rdifuld fisketid, hvor vi bare skulle sidde og vente p\u00e5 at bageren \u00e5bnede. Gud v\u00e6re lovet for den Gammel Dansk og den kaffe, der l\u00e5 bag i bilen.<\/p>\n<p>N\u00e5, men den time gik da ogs\u00e5 og vi fik fisket som besat i Konge\u00e5en hele formiddagen.\u00a0 Jeg fangede rigtigt mange fisk, men kun sm\u00e5 b\u00e6k\u00f8rreder p\u00e5 mellem 12 og 18 cm.\u00a0Hen p\u00e5 eftermiddagen kom Henrik hen til mig, for han havde set at jeg havde fanget en del af de sm\u00e5 \u00f8rreder. \u201dHvad er det du g\u00e5r og fisker med?\u201d spurgte han. Jeg viste ham beredvilligt min lille flydende Rappala skewobler og forklarede hvordan jeg langsomt fiskede nedstr\u00f8ms ved at kaste den meget lette wobler ud i str\u00f8mmen lade den drive godt ned og s\u00e5 fiske ind under brinken p\u00e5 min egen side med sm\u00e5 rykagtige bev\u00e6gelser. Han s\u00e5 ikke synderligt imponeret ud og jeg kastede wobleren ud i str\u00f8mmen for at give en praktisk demo. Da jeg langsomt arbejdede wobleren tilbage gav det et dr\u00f8n af et hug. B\u00e5de jeg og Henrik blev p\u00e5 det n\u00e6rmeste chokerede og da fisken var landet l\u00e5 der en regnbue\u00f8rred p\u00e5 1,8 kg i gr\u00e6sset. Jeg var stolt som en pave og Henrik s\u00e5 p\u00e5 mig som om jeg var en guru &#8211; se det var en demo der duede til noget.<\/p>\n<p>Senere da vi skulle hjem, havde jeg helt glemt at fisken stadig l\u00e5 under bilen, det havde misundelige Jan ikke og han gjorde alt for at transformere min regnbue\u00f8rred om til en fladfisk med baghjulet. Fisken blev dog reddet og vi kom helskindet hjem til S\u00f8nderborg inden indvejningen sluttede. Der var ikke kommet mange fisk, s\u00e5 de f\u00e5 fisk der var indvejet blev dr\u00f8ftet indg\u00e5ende. Min historie om demoen for Henrik blev fortalt s\u00e5 tit, at alle andre end jeg var godt tr\u00e6tte af at h\u00f8re om den.<\/p>\n<p>Natten til l\u00f8rdag fik jeg sovet helt igennem uden fiskemareridt og allerede klokken 07.00 stod jeg ude ved P\u00f8ls Rev og var klar til action. Der var en let modvind og forholdene skulle v\u00e6re helt perfekte.<\/p>\n<p>Men, men, men &#8211; tusinder af kast og ikke s\u00e5 meget som et nap. Klokken 13 stod jeg ud for P &#8211; pladsen og fiskede, da jeg bag mig h\u00f8rte en m\u00e6rkelig metallisk banken. To tyskere var ved at banke stangholdere ned i stenene lige bag mig, de riggede st\u00e6ngerne til og ventede nu kun p\u00e5 at jeg skulle flytte mig for at de kunne kaste deres bundsn\u00f8rer ud. Det var egentlig meningen, at jeg ville have v\u00e6ret oppe af vandet for at f\u00e5 min frokost, men de tyskere skulle fan\u2026.. ikke have held med at jage mig af pladsen. Jeg blev st\u00e6digt st\u00e5ende og fiskede videre &#8211; langsomt udviklede hele situationen sig til lidt af en styrkepr\u00f8ve. Efter 1 \u00bd time kunne jeg h\u00f8re at der blev diskuteret heftigt bag mig og en \u00bd time senere kunne jeg h\u00f8re, at tyskerne begyndte at rigge deres grej af igen.<\/p>\n<p>Det var ogs\u00e5 p\u00e5 h\u00f8je tid, jeg var hundesulten og skulle \u201dPisse ad helvede til\u201d. Da de endelig k\u00f8rte skyndte jeg mig op p\u00e5 stranden og kunne ikke hurtigt nok f\u00e5 kalorius ud af mine waders. Da jeg endelig fik den klar i afladningsstilling midt p\u00e5 den tomme P &#8211; plads var jeg s\u00e5 lettet, at jeg slet ikke h\u00f8rte den store firehjulstr\u00e6kker der stoppede lige bag. En kvindestemme spurgte forsigtigt p\u00e5 tysk om de m\u00e5tte komme forbi og jeg f\u00f8lte mig ret dum der i den situation. Jeg fik hurtigt afsluttet mit \u00e6rinde, gjort plads for den tyske bil og begav mig uden et ord eller et blik over mod tyskerne over til b\u00e6nken for at f\u00e5 mit br\u00f8d. Om morgenen havde jeg ellers besluttet mig for, at jeg i hvert tilf\u00e6lde ikke skulle v\u00e6re en af dem, der fiskede inden fjords, men efter min forsinkede frokost skiftede jeg fiskepladsen og k\u00f8rte til Mintebjerg for at fiske videre her. Jeg b\u00e5de m\u00e6rkede og fangede fisk her, men desv\u00e6rre var de alle for sm\u00e5. Efter Mintebjerg k\u00f8rte jeg s\u00e5 hjem for at f\u00e5 min aftensmad med familien, de v\u00e5de waders blev h\u00e6ngt op i carporten og jeg n\u00f8d i fulde drag den danske b\u00f8f Helle havde lavet.<\/p>\n<p>Efter aftensmaden var det s\u00e5 at jeg skulle ud at fange en god torsk. Troen spiller en stor rolle og det eneste sted jeg med disse vind og vejrforhold umiddelbart troede p\u00e5, var Havnbjerg Strand. Jeg k\u00f8rte hurtigt op til fiskepladsen, riggede stangen til og skulle s\u00e5 have mine waders p\u00e5 &#8211; \u201dNej, nej, nej &#8211; de hang jo stadigt hjemme i carporten\u201d. Dermed var min fiskelyst for denne dag ovre og jeg k\u00f8rte hjem for at s\u00f8ge tr\u00f8st ved min kone &#8211; tr\u00f8st var der dog ikke meget at hente. \u201dHvad! Kommer du allerede\u201d var den eneste velkomst. Tr\u00e6t, med stiv ryg og en 14 timer gammel kaffe sank jeg ned i l\u00e6nestolen og kunne tydeligt m\u00e6rke sandet fra Ole Lukke\u00f8je i mine \u00f8jne.<\/p>\n<p>N\u00e5, men s\u00f8ndag morgen oprandt og med fornyet mod og tiltro til egne evner k\u00f8rte jeg af sted mod N\u00f8rreskoven, Nyg\u00e5rd og s\u00e5 fiske til h\u00f8jre hen mod Kocksvej. \u00a0Her var det s\u00e5 at jeg s\u00e5 den &#8211; mit livs fisk. Efter 1\u00bd times fiskeri var jeg ved at falde lidt i staver, men ud af \u00f8jenkrogen s\u00e5 jeg dog en bev\u00e6gelse i vandet ca. 20 meter ude &#8211; lige bag mit blink.Jeg spindede langsomt ind, lavede spindestop\u00a0 og ellers alle de andre tricks der normalt f\u00e5r fisken til at hugge, men intet skete og s\u00e5 var blinken henne ved stangspidsen og der bag blinken vendte fisken s\u00e5 sin blanke side mod mig. Jeg garanterer jer for, at fisken var mindst 85 cm lang og nok vejede 8,5 kilo; men bide, det ville den for fan\u2026 da ikke. Jeg fiskede ind\u00e6dt og helt besat i 2 timer efter denne monsterfisk, men ud over dette f\u00f8rste og eneste syn viste den sig ikke mere.<\/p>\n<p>Klokken var nu blevet 12 og madpakken skulle fort\u00e6res. Op i stenene og frem med madpakken.<\/p>\n<p>Mens jeg sad der og spiste SMS\u00b4ede Henrik F for at sp\u00f8rge om jeg havde \u201dF\u00e5et fisk?\u201d. Hvad svarer man n\u00e5r man sidder der med fornemmelsen af at have mistet ens livs fisk, jeg havde f\u00e5et et stykke rugbr\u00f8d med makrelsalat, s\u00e5 jeg SMS\u00b4ede tilbage \u201dJa, god fisk\u201d. Dette aff\u00f8dte selvf\u00f8lgelig en ny foresp\u00f8rgsel, som jeg atter svarede lidt forblommet. S\u00e5 kunne han ikke dy sig mere og ringede direkte op: \u201dHvad har du fanget og hvorhenne?\u201d Jeg m\u00e5tte jo krybe til korset og indr\u00f8mme at den gode fisk ikke var en jeg havde fanget, men en jeg havde f\u00e5et via min madpakke.<\/p>\n<p>Efter frokosten k\u00f8rte jeg s\u00e5 over til Lusig Strand, for her at pr\u00f8ve lykken de sidste par timer inden indvejningen. Jeg m\u00f8dte et par andre, blandt andet Aksel N og vi fik en snak &#8211; mest om hvor der ingen fisk var! S\u00e5 fiskede vi atter videre. \u00a0Ikke 10 minutter senere var jeg s\u00e5 uheldig at glide p\u00e5 en stor rund sten. Plask der l\u00e5 jeg, lige s\u00e5 lang jeg var, i det 4 grader varme (kolde) vand\u00a0 og fiskestangen havde jeg ogs\u00e5 tabt. Vandet var blevet plumret af mit roden rundt og jeg kunne ikke se stangen, der var ikke andet at g\u00f8re end at dukke ned i vandet og rode efter den \u2013 to til tre gange gik der inden jeg fiok ordentlig tag p\u00e5 stangen og fik den med op. Selvf\u00f8lgelig kigger man sig bagefter rundt, om der nu var nogen der havde set det. Og ja derhenne stod Aksel med \u00e5ben mund og polypper. Jeg gik ind p\u00e5 land og Aksel kom hen til mig lignende et stort sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. \u201dJeg troede sgu\u00b4 det var en s\u00e6l &#8211; s\u00e5 var du der &#8211; s\u00e5 var du der ikke &#8211; s\u00e5 var du der igen &#8211; s\u00e5 var du der ikke &#8211; O.S.V.\u201d Ja, ja, ja !!!!!!<\/p>\n<p>N\u00e5 men lysten til fiskeri var nu helt v\u00e6k og jeg k\u00f8rte hjem, hang alt det v\u00e5de t\u00f8j til t\u00f8rre, fik varmen og k\u00f8rte s\u00e5 ud til indvejningen.<\/p>\n<p>Jeg var heldig og fik en anden pr\u00e6mie p\u00e5 min regnbue fra Konge\u00e5en og en SIKA hat p\u00e5 det ene af mine tre deltagerkort, men derudover var jeg med sikkerhed en lang r\u00e6kke oplevelser rigere.<\/p>\n<p>Vi ses p\u00e5 kysten venner . . . . . . . \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nils<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Inden i l\u00e6ser videre skal i vide at dette ikke er en virkelig historie, men at historien er baseret p\u00e5 virkelige h\u00e6ndelser &#8211; selv oplevet &#8211; h\u00f8rt fra andre &#8211; h\u00f8rt om andre &#8211; og at disse sm\u00e5historier, oplevelser og anekdoter s\u00e5 er sat sammen til denne historie. S\u00e5 n\u00e6rmede den store for\u00e5rskonkurrence sig endelig [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-91","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=91"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92,"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/91\/revisions\/92"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/skovens-fiskeklub.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=91"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}